Det går for langsomt med bæredygtigt byggeri
Borgerne ønsker bæredygtige offentlige bygninger og arbejdspladser, men kun hver femte mener, at kommunerne lever op til det. På Fyn ligger dog et rådhus, der er bæredygtigt i bred forstand.


Mikkel Hyldig
Afdelingsleder, Bæredygtighed, indeklima og commissioning - Vestdanmark
T: +45 5161 0271Af Michael Rothenborg
Udefra ligner det bare et rådhus – om end et ret flot et af slagsen. Det er først, når man kommer indenfor, at man begynder at fornemme, at Middelfart Rådhus er noget helt specielt. Her er ikke alene tænkt bæredygtighed i forhold til lavt energiforbrug, men også bl.a. indeklima og materialernes miljøbelastning.
Og det er netop, hvad borgerne i de større danske byer ønsker, ifølge den store undersøgelse, som Rambøll har gennemført.
65 procent af de adspurgte peger på, at det er væsentligt, at offentlige bygninger har godt indeklima, og at der er taget miljøhensyn ved valg af byggematerialer. Kun cirka 20 procent mener, at kommunerne lever op til dette.
Men Middelfart Kommune lever op til det – med hjælp fra Rambøll, Henning Larsen og 5EByg - i en grad, så byens nye rådhus i september 2018 som det første byggeri i Danmark blev certificeret med bæredygtighedsordningen DGNB platin + diamant – med Danmarks hidtil højeste score inden for miljømæssige kvaliteter.
Målbare fordele
DGNB er den mest brugte certificeringsordning i Danmark; kriterierne er udviklet af den tyske nonprofit-organisation Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen. Et DGNB-byggeri lever op til FN’s oprindelige bæredygtighedskriterier, dvs. at det er bæredygtigt i både miljømæssig, økonomisk og social forstand. Det betyder kort sagt, at et byggeri belaster miljøet mindst mulig, at dets samlede økonomi fra opførelse til nedrivning er så god som mulig, og at byggeriet er så godt som muligt at opholde sig i for mennesker.
”En meget stor fordel ved DGNB er, at det ikke kun er en papirtiger, men resulterer i konkrete, målbare fordele for medarbejderne”, fremhæver Henrik Mott Frandsen, arbejdsmiljøchef i Middelfart Kommune.
En af de mest målbare fordele er indeklimaet, hvor man for eksempel har lavet perforerede vægge for at dæmpe lyden. Den gode akustik har resulteret i, at der nu kan sidde mere end 100 mennesker og arbejde i et åbent kontormiljø.
”Ud over at materialerne har gode akustiske og tekniske egenskaber, har vi også lagt vægt på forskellige mærkningsordninger som f.eks. indeklimamærket. Der er målt på luftkvaliteten i bygningen gennem afgasning fra materialer af formaldehyd og VOC”, fortæller chefspecialist Gitte Gylling Hammershøj Olesen fra Rambøll.
Det vi bygger i dag, holder i op mod 100 år, og byggeriet er generelt en af de største klimasyndere, både i Danmark og på verdensplan. Også af den grund er det så vigtigt, at vi bygger det bæredygtigt, understreger Gitte Gylling.
Danmark halter efter
Hun tilføjer, at det ikke behøver at koste ekstra at bygge bæredygtigt – især ikke, hvis man tænker livscyklus-tilgangen ind fra begyndelsen, og ingeniører, arkitekter og andre involverede faggrupper sætter sig sammen tidligt for at optimere et fælles produkt. I Middelfart sparer man 6,5 millioner kroner årligt på mindre energiforbrug, mindre transport og andre fordele ved at samle alt på det nye, effektive rådhus.
Middelfart Kommune er ikke alene med at bygge bæredygtigt; for eksempel har Rebild Kommune bygget en bæredygtig daginstitution i Støvring, der er certificeret til DGNB Guld. Her har været stor brugerinddragelse, og meget fokus på bl.a. indeklima, akustik, lavt energiforbrug og lave vedligeholdelsesudgifter.
Sammenlignet med Norge, Sverige og Tyskland går det dog langsomt i Danmark med det bæredygtige byggeri. En undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at 60 procent af medlemsvirksomhederne tænker over og helst vil bygge bæredygtigt – de deler altså borgernes ønsker her. Men det er stadig under fem procent af det samlede antal igangværende byggerier, der kan betegnes som bæredygtige. Rambøll har sammen med Foreningen af Rådgivende Ingeniører opfordret til strammere krav på området.
Se video om det bæredygtige rådhus her:
Genbrug – nu også i byggeriet
Byggebranchen er kun langsomt kommet i gang med at anvende genbrugsmaterialer, men der bliver stadig flere positive eksempler:
Ved en renovering på Katrinedals Skole i København er nybyggeri opført med genbrugstegl, hvilket har medført en reduktion på 70 ton CO2. Til opmuringen er anvendt Cradle to Cradle-certificeret cementfri kalkmørtel.
I Rambølls store borgerundersøgelse ønsker 66 pct. af de adspurgte, at offentlige bygninger bygget af genbrugsmaterialer og/eller langtidsholdbare materialer – men kun 21 pct. mener, at der leves op til dette.
De fleste borgere er også villige til selv at gøre en indsats på området:
44 pct. siger ja til at betale 5 pct. mere i boligudgifter, hvis der er tale om bæredygtige materialer. 34 pct. siger nej.
49 pct. siger ja til at bo på 10 pct. færre m2, hvis det er mere bæredygtigt. 36 pct. siger nej.

Skal fremtidens højhuse bygges i træ?
Træ er et CO2-besparende og også på andre måder bæredygtigt byggemateriale. Derfor skal vi bruge det mere til at bygge med – også i højden. Det mener bl.a. Teknologisk Institut, DTU og en række udenlandske eksperter, inklusive tidsskriftet The Economist.
På Aarhus Havn er der planer om Danmarks højeste trætårn Tower of Woods, med bl.a. Rambøll som partner.
Rambøll har bl.a. erfaringer fra Dalston Works i London, der på færdiggørelsestidspunktet var verdens største træhøjhus. Dalston Works er bygget af krydslamineret træ (CLT) og udleder kun halvt så meget CO2, som hvis der var blevet brugt beton. Bygningen har også været fremhævet som det gode eksempel af The Economist.

Relaterede ydelser