Mange bolighensyn skal balanceres

Af Michael Rothenborg

Det er en svær balance at sørge for, at en by har boliger, der er til at betale for alle. På den ene side er der ingen, der vil bo i for små, for dårlige eller for nedslidte boliger. På den anden side er der folk, der ikke har ret mange penge til husleje. 

I Rambølls store by-rundspørge mener 68 procent af borgerne, at en by skal have boliger, der er til at betale for alle. 33 procent mener, at kommunen lever op til det.  

Samtidig er 'boliger der er til at betale' ét af delmålene under FN's verdensmål 11 om Bæredygtige Byer og Lokalsamfund.

Attraktivt men ikke for dyrt

Ved nybyggeri kan man f.eks. holde huslejen nede ved at begrænse antallet af kvadratmeter eller bruge andre kloge planløsninger. Her er der især muligheder for at få relativt billige boliger på helt nye områder af byen samt såkaldt retrofitting – det vil sige renovering af nedslidte brokvarterer, gamle industriområder eller belastede områder.

Ved renovering kan det være endnu sværere at holde huslejen nede – for renovering er ofte dyr, og har som regel bl.a. til formål at gøre lejlighederne mere indbydende og beboersammensætningen lidt bredere.

”Det er en balance mellem dem, der bor der i forvejen, og som måske ikke har råd til huslejestigninger – og så dem, man gerne vil tiltrække ved at gøre boligerne og hele området mere attraktivt”, forklarer Ofri Earon, arkitekt i Rambøll og ph.d. med speciale i social bæredygtighed.

Hun nævner Gyldenrisparken på Amager i København som eksempel. Området var i begyndelsen af årtusindet meget nedslidt og tæt på at blive benævnt som ghetto; de meget nedslidte institutioner var i folkemunde kendt som ”de rådne tænder”. 

Men så besluttede Lejerbo en gennemgribende renovering, hvor Rambøll var arkitekt sammen med Vandkunsten og Wissenberg, og hvor involvering af beboerne stod som en central grundpille. 

Bæredygtigt i bred forstand

450 boliger blev moderniseret, bl.a. ved at erstatte de slidte facader med fiberbeton med struktur, facadeforskydninger, solskærme og andet, der skaber variation i bebyggelsens ensformige udtryk. Etableringen af store gennemlyste altaner og andre tiltag til forbedret lysindfald var med til at forøge boligernes brugsværdi, og det store grønne område som ingen rigtig brugte, blev opgraderet til flere mindre friarealer, der er mere inviterende og derfor bliver brugt mere.

Ud over det æstetiske er der også tænkt på energi og klimaforbedringer. For eksempel har ekstra isolering medført besparelser på varmeregningen, og der blev opført en daginstitution som passivhus med lavenergivinduer, højeffektive ventilationsanlæg og grønt tag. 

Samtidig blev et plejehjem forvandlet til et fritidshjem, og der blev tilføjet 80 plejeboliger i en ny slange-form bebyggelse mellem boligblokkene.

”På den måde har vi fremmet interaktion mellem generationerne langt mere: For eksempel holder de ældre fra plejeboligerne og børnene i fritidshjemmet fastelavn sammen, og de ældre sidder ofte ved børnenes legeplads. Det er med til at forebygge ensomhed, og dermed løfte området socialt”, fortæller Ofri Earon.  

Hun tilføjer, at legepladsen er blevet så attraktiv, at der nu også kommer forældre med børn fra villakvarterne i nærheden. Og det dagcenter, som plejeboligerne ligger i, får også besøg af ældre udefra.

Hele området, der før i tiden havde udfordringer med tomme boliger, har nu ventelister. Som Lejerbo og Kuben Management skriver i evalueringen: 
”Efter en gennemgribende renovering står vi i dag tilbage med et fantastisk flot boligområde, som vi med sikkerhed kan leje ud til glade beboere i mange årtier ind i fremtiden”. 

Stor tilfredshed indenfor social bæredygtighed 

Borgerne er generelt meget tilfredse med den sociale sammenhængskraft og deres mulighed for at deltage i det lokale demokrati.

De mindste gap i undersøgelsen ligger her - på enkelte områder over-performer byerne endda i forhold til borgernes forventninger. Det gælder f.eks. på krav til levende foreningsliv.

Og på områder som 'Gode muligheder for lokal medbestemmelse', 'Lokalt handelsmiljø' og 'Byrum med muligheder for mange typer aktiviteter' opfylder kommunerne stort set borgernes forventninger. 

Se nærmere på tallene i metodeafsnittet 

Billigere københavnerboliger

Hvordan sikrer man flere betalelige boliger til udsatte københavnere til max 3.500 kroner om måneden? Det har en tænketank med bl.a. Rambøll Danmarks adm.dir. Ib Enevoldsen givet sit bud på. Læs om anbefalingerne her: 

Måling af bæredygtighed

Rambøll har været primus motor i at udvikle et værktøj, der måler social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed i FN's såkaldte SDG'er (Sustainable Development Goals). 

Læs om det værktøj her: