Langt mere affald skal genanvendes

Af Michael Rothenborg

Pres fra en stigende befolkning og et stigende forbrug betyder ifølge bl.a. FN, at vi i 2050 skal udvinde dobbelt så mange ressourcer som i dag – hvilket naturligvis vil sætte ekstra pres på land, vand og energiudnyttelse. OECD vurderer, at omkring en femtedel af al materialeproduktion bliver til affald, og den internationale affaldsorganisation ISWA vurderer, at 70 procent af alt det affald, der indsamles, stadig ender på lossepladser.

Eksperter råder således til et paradigmeskift i den måde, vi ser på ressourcer og affald, og beslutningstagere bakker op; med f.eks. FN’s verdensmål, EU’s Cirkulære Økonomipakke og den danske Cirkulære Strategi. Affald kan ikke længere blot være affald – vi har intet andet valg end at lave det til en ressource.

I Danmark og andre vestlige lande har vi gennem mange år arbejdet for øget genanvendelse og bedre energiudnyttelse af affaldet. Der er dog fortsat store potentialer for forbedringer; gennem øget fokus på kvalitet af de ressourcer, der produceres ud af affaldet - samt en fortsat bevægelse i retning af øget genanvendelse.

De adspurgte i Rambølls store byundersøgelse er ret godt tilfredse med muligheden for at sortere affald i deres hjem, men ikke på deres arbejdsplads. 73 procent mener, at det skal være muligt at sortere affald på arbejdspladserne i byen, mens kun 32 procent mener, at der leves op til det.

Chefkonsulent i Rambøll Dorte Hvid-Jacobsen kan godt forstå resultaterne i undersøgelsen:

”Generelt er det et område, hvor der er meget lidt koordinering, og det er op til den enkelte arbejdsplads at få affaldssystemet sat i spil. Det er langt mere uoverskueligt for virksomhederne hver især, end det er for kommunerne i forhold til ordninger for husholdningerne”, siger hun.

Roskilde sorterer meget mere

En effektiv måde at fremme sortering kan være at starte på de arbejdspladser, der er kommunale institutioner. For eksempel har Roskilde fået hjælp fra Rambøll til at udvide affaldssorteringen kraftigt på kommunens 220 institutioner. Tidligere var det næsten udelukkende papir, der blev sorteret i børnehaver, skoler, ældrecentre og andre steder.

”Med den nye affaldsordning blev det også madaffald, pap, metal, glas, farligt affald, elektronik og batterier, der skulle sorteres”, fortæller Dorte Hvid-Jacobsen.

Hun tilføjer, at noget af det vigtigste i processen var at sikre ejerskab til den nye affaldsordning hele vejen rundt i organisationen: Fra teknisk forvaltning (som har ansvaret for driften) over ejendomsservice (der har ansvaret for teknisk personale) via rengøringen (som skal medvirke til at håndtere affaldet) til hele kommunens personalestab (som skal anvende ordningerne).

”Roskilde Kommune etablerede hurtigt en styregruppe for projektet, som repræsenterede alle faggrupper, og som kunne tage beslutning om de snitflader, der skulle etableres i den nye ordning. Det var med til at sikre, at ordningen kom på plads i alle institutionerne”.

Fremadrettet kan kommunens egne affaldsdata fra institutioner, bruges i undervisningen, f.eks. på kommunens skoler, når temaet er affald og ressourcer.

Undervejs var der dog rigtig mange spørgsmål, der skulle afklares: 

"For eksempel skulle der laves et helt simpelt datagrundlag over hvilke institutioner, der skulle deltage. Det skulle afklares, hvem der egentlig skulle betale for tiltaget og den daglige håndtering, og der skulle udvikles værktøjer, som kunne beregne, hvor mange containere der skulle stilles op i en børnehave med så og så mange børn, når der skulle sorteres i så og så mange fraktioner", fortæller Dorte Hvid-Jacobsen.

Men det lykkedes. Ordningen blev iværksat 1. august 2018, og i løbet af de sidste fem måneder i 2018 lykkedes det at indsamle knap 100 tons affald til genanvendelse.  

”Det er en stor tilfredsstillelse, at kommunens egne institutioner nu sorterer affaldet efter samme principper som de private husholdninger”, siger miljømedarbejder Jacob Arp Fallov, der har været projektleder for implementering af den nye ordning i Roskilde. 

”Og mængderne er meget tilfredsstillende, når man tænker på, at de fleste medarbejdere skulle lære at sortere fra grunden og arbejde med nye vaner og samarbejdspartnere”. 

Noget affald kan ikke genanvendes, og når det er tilfældet, er den mest effektive løsning at brænde det. Så affaldsforbrænding er også en del af den cirkulære økonomi, ifølge bl.a. EU.

Det er dog nødvendigt at øge effektiviteten af affaldsforbrændingen. Det er bl.a. sket på Amager Bakke anlægget i København, der kan behandle mere end en halv million ton årligt. 

Amager Bakke kombinerer en effektiv kedel med røggaskondensering for at genvinde næsten al energi, der er oplagret i affaldet - og skabe en effektivitet, der er blandt verdens højeste for et affaldsforbrændingsanlæg.