Genbrug af regnvand - ja tak
Borgerne er ok med at drikke renset vand, der ikke kommer direkte fra undergrunden – og har det helt fint med genbrugsvand i toilettet. Der er barrierer for udbredelsen, men klimaprojekter kan fremme den.

Af Michael Rothenborg
I årtier har vi været vant til at bruge rent drikkevand baseret på uforurenet grundvand og simpel vandbehandling til stort set alle vores vandbehov i husstande, erhverv og industri. Det giver en høj sikkerhed for en god vandkvalitet.
Men nu tyder noget på, at det dogme kan stå for fald.
I Rambølls borgerundersøgelse siger 58 procent af borgerne, at de er klar til at drikke vand, der er renset – ligesom man allerede gør mange steder i udlandet. Og endnu flere – 72 procent - har det fint med at bruge regnvand og andet genbrugsvand i toilettet.
Holdningsændringen i forhold til drikkevand kan skyldes fund af pesticider i grundvandet eller ønsket om blødere vand, så problemer med kalk på fliser, i kaffemaskiner m.m. mindskes . Indtil videre er det dog stadig de færreste vandforsyninger, der renser vandet ud over den simple vandbehandling, uforurenet grundvandet skal gennemgå for at kunne opnå drikkevandskvalitet.
Risiko for forurening
Noget mere udbredt er brugen af regnvand til toilettet og anden brug, hvor kvaliteten ikke behøves at være på drikkevandsniveau.
Der er en del husejere, som selv har installeret private anlæg, og enkelte boligforeninger, institutioner og virksomheder, heri blandt Rambøll, opsamler regnvand fra taget til toiletskyl og tøjvask. På Rambølls hovedkontor i Ørestaden kommer cirka 50 procent af vandet til toiletskyl således fra opsamlet regnvand fra taget, og Rambølls byggeriafdeling har bistået med at skrive vejledningen om, hvordan disse anlæg etableres på en sikker måde.
Der er dog stadig en del barrierer for genbrug af vand, siger afdelingsdirektør for vanddivisionen i Rambøll, Annette Raben, som har været med til at analysere området for Miljøstyrelsen.
”Prisen er den mest begrænsende faktor, da anlægsomkostningerne oftest overgår vandbesparelserne i anlæggets levetid”, forklarer hun.
Desuden betyder et drikkevandssystem og et genbrugsvandssystem i samme bygning, at der er risiko for – og en del eksempler fra virkeligheden på - at de to systemer sammenkobles ved en fejl. Derved kan der opstå forurening af drikkevandet på ejendommen – og i værste fald sker der også tilbageløb ud i vandforsyningens ledningsnet, som kan forårsage drikkevandsforurening hos flere forbrugere.
Ifølge loven må offentlige bygninger ikke bruge genbrugsvand af hensyn til sygdomsramte eller andre udsatte personer.
Kan drives sikkert
Udviklingen med stadig flere klimatilpasningsprojekter med opsamling af regnvand åbner dog for mere genbrug af vand i fremtiden.
”Forsyningsselskaberne kan se en økonomisk gevinst i at anvende noget af dette opsamlede regnvand som genbrugsvand hos lokale virksomheder eller ejendomskomplekser, hele kvarterer eller andre steder, hvor professionelle fagfolk kan drive anlæggene sikkert. Det vil kunne spare kapacitet i afløbssystemerne, idet den samlede mængde vand, der skal igennem, mindskes ved brug af genbrugsvand", siger Annette Raben.
Hun tilføjer, at genbrugsvand kan mindske behovet for uforurenet grundvand - hvilket indirekte kan hjælpe med at løse udfordringen med pesticider i grundvandet.
"Det vil dog være nemmest og billigst at implementere i nye byområder, hvor bygningerne fra start kan etableres med to vandsystemer”.

Relaterede ydelser