Klimasikring med et socialt ansigt

Af Michael Rothenborg

”Projektet har uden tvivl givet hele området et løft”.

Marianne Lundberg Andersen, formand for Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal, lufter sin hund på de grønne arealer ved Usserød Å.

”Engen er blevet et naturligt samlingspunkt. Der kommer en masse mennesker, jeg ikke har set før – med grill og fødselsdage. Skolerne kommer der meget mere; de laver idræt og løbetræning og fisker på Vandlæringspladsen. Og rigtig mange af os bedsteforældre ligger med rumpen i vejret og et fiskenet for at fange noget med ungerne” fortæller hun.
Beboerformanden er langt fra alene med sin oplevelse. 

Evalueringer viser, at Klimaprojekt Kokkedal – et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter – ikke alene har mindsket risikoen for oversvømmelser, men også skabt nye fælles arealer og større tryghed hos beboerne.

Tænk løsningerne sammen

Klimatilpasning Kokkedal er et godt eksempel på, at politikere og andre beslutningstagere kan imødekomme flere af borgernes ønsker på én gang – ved at tænke løsninger på flere udfordringer sammen.

Rambølls store borgerundersøgelse af danske byboeres holdninger og ønsker til bæredygtighed viser, at der er stor forskel mellem ønsket om sikring mod oversvømmelser og borgernes opfattelse af kommunenernes indsats på området: 51 procent mener, at det bør prioriteres højt, mens kun 20 procent mener, at det rent faktisk er tilfældet i deres kommune.

50 procent mener, at det skal være muligt at sikre sit eget hjem mod oversvømmelser, mens blot 28 procent mener, at det er tilfældet.

Samtidig synes 54 procent af borgerne, at byrum som torve og parker skal være trygge at færdes i, og at der skal være mulighed for mange slags aktiviteter.

Det er begge disse typer af ønsker – klimaaspektet og de sociale aspekter – at Klimatilpasning Kokkedal kombinerer.

Prestigefyldt pris

Kokkedal blev bygget i 1960’erne, og var ved at blive godt slidt – med utryghed og høj ungdomskriminalitet. 

Samtidig havde man store problemer med de stadig kraftigere skybrud, som klimaændringerne medfører. En augustaften i 2010 gik det helt galt: Usserød Å gik over sine bredder, og mange husejere måtte genhuses i flere måneder og fik husskader for mange millioner kroner.

Kommunen besluttede sig sammen med bl.a. Realdania for et holistisk projekt med Rambøll som rådgiver og et budget på 145 millioner kroner. De 35 delprojekter integrerede både den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed, og blev belønnet med den prestigefyldte ’Klimapris 2017’ af Realdania og vandværkernes organisation, Danva. 

”Projektet byder på et stort udvalg af innovative, kreative og æstetiske løsninger, der bidrager til at give et større byområde i Kokkedal et samlet løft og anviser klimatilpasningens potentialer i samspil med andre aspekter, der her opleves som nye og rekreative byrum”, skrev den uafhængige jury.

Global tilgang, tilpasset lokalt

Klimatilpasning Kokkedal er et af de bedste eksempler på Rambølls tilgang til klimaprojekter: De skal ikke alene gøre byer mere modstandsdygtige over for skybrud og havstigninger. De skal ideelt set også forbedre de lokale beboeres hverdag - miljømæssigt, socialt og kulturelt - samtidig med, at de er omkostningseffektive. 

"Det er en tilgang, som vi bruger over hele verden under hensyntagen til lokale forhold," forklarer Christian Nyerup Nielsen, direktør for klimatilpasning og oversvømmelsesrisici hos Rambøll.

Et andet eksempel kan findes i Singapore, hvor Rambøll har hjulpet den nationale bolig- og udviklingsstyrelse med at skabe et dynamisk samlingscenter i bebyggelsen ’Kampung Admiralty’. Her er der bl.a. skabt flere aktiviteter for ældre, og grønne planter og blåt vand dæmper indtrykket af Singapores intensive urbanisering.

I New York står Rambølls holistiske tilgang centralt i arbejdet for New Yorks miljømyndigheder (NYDEP), bl.a. i et pilotområde i bydelen Queens. 

"Ramboll kan ikke kun det vandtekniske, men kan også indlemme det og alle andre relevante aspekter i det store regnestykke - og forenkle det. Heri indgår ikke kun de besparelser på undgåede ejendomsskader, man opnår ved at klimasikre, men også i hvilket omfang nye grønne områder vil forbedre beboernes sundhed," forklarer Alan Cohn, Climate Program Director hos NYDEP.