PtX-branchen: 10 GW mere vedvarende energi, subsidier og indførelse af CO2-afgift er forudsætninger for at høste dansk PtX-potentiale
25. november 2021
PtX-teknologien spås en stor fremtid som et afgørende skridt i den grønne omstilling, og den danske PtX-branche tror da også på, at teknologien kan bidrage væsentligt til regeringens mål om CO2-reduktioner i 2030. Men det kræver udbygning af markant mere vedvarende energi end i dag, subsidier til modning og skalering af projekter og indførelse af CO2-afgift. Og så skal rammevilkårene på plads, hvis Danmark skal indtage en global førerposition. Det mener den danske PtX-branche.