Bygningsreglementet får os ikke i mål med Parisaftalen - der skal større virkemidler til

Det danske bygningsreglement har gennem årene været en vigtig drivkraft i kursen mod mere bæredygtigt byggeri. Ikke mindst nu, hvor der udover energikravene, også indføres krav til, hvor meget CO2, nye bygningers materialer må udlede. Alligevel er der dog et stykke fra bygningsreglementets krav, der er baseret på et indikativt beregnet energiforbrug, til en bygnings faktiske energiforbrug og derfor til reelt bæredygtigt byggeri. 

Hvis vores eksisterende bygninger skal leve op til Parisaftalen og Danmarks målsætning om at blive klimaneutral i 2045, skal der derfor sættes ind på afgørende områder for at bygningernes driftsemissioner så vidt muligt går i nul time for time. Dels skal bygningernes faktiske energiforbrug, der i dag udgør næsten 40% af Danmarks samlede energiforbrug, sænkes så meget som økonomisk muligt, og installationer, der udleder CO2 som eksempelvis gasfyr, skal udfases. Dels skal fjernvarmeforsyningen og elforsyningen til bygningerne opnå emissioner tæt på nul. 

Her er vores bud på tre vigtige områder, som danske bygherrer bør have fokus på i deres bygnings driftsenergi for, at deres bygninger og renoveringerne af dem i højere grad kan leve op til danske og internationale klimaambitioner. 

For det første skal der fokus på bygningens faktiske energiforbrug. Det faktiske energiforbrug ligger i dag ofte langt højere end det beregnede forbrug fra bygningsreglementets forsimplede energiramme. Der er med andre ord meget, der tyder på, at de mange muligheder for at reducere bygningers energiforbrug ofte ikke bliver udnyttet i praksis. Overblikket over det faktiske energiforbrug er vigtigt for, at bygherre kan tage virkemidler i brug for reducere det. I dag kan ikke alle bygherrer imidlertid øjeblikkeligt fremvise deres faktiske energiforbrug i form af timeforbrug, fordeling, ændring og årsforbrug. Nye fjernaflæste målere udnyttes dog i stigende grad af både bygningsejere og forsyningsselskaber til at effektivisere. Det faktiske energiforbrug bør for hver enkelt bygning holdes på et niveau, som samlet set bliver det samfundsøkonomisk bedste.

For det andet bør bygherre sætte konkrete mål for bygningens faktiske CO2 emissioner under daglig drift og drifte sin bygning efter disse konkrete CO2 mål. I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at tidspunktet for virksomhedens energiforbrug er alfa og omega for at reducere de faktiske CO2 emissioner, fordi valg af de rette tidspunkter gør det muligt for bygherre at gøre op med den sorte strøm i stikkontakterne og i stedet flytte forbruget til perioder med grøn elproduktion. Man kunne fx forestille sig, at en virksomhed accepterer at skrue ned for køleanlægget de timer, hvor strømmen er mest sort. For at det kan lykkes, kræver det et overblik over den øjeblikkelige CO2 emission fra energiforbruget. Energinet er allerede ved at udbygge it-platformen EnergiOprindelse.dk, der sikrer, at man kan følge sin energis historiske oprindelse og på sigt få CO2 aftrykket i den enkelte time. Hvis denne platform eller andre platforme blev udbygget til at vise prognoser kunne bygningernes styringssystemer tilpasses, så el- og varmeforbruget blev styret efter, hvor sort eller grøn forsyningen var på det gældende tidspunkt. Myndighederne bør stille krav til at accelerere denne udvikling. Dermed bliver sammenhængen og afhængigheden mellem bygninger og forsyninger tydelig, så de mest effektive reduktioner kan findes for de enkelte bygningsejere, lejere, porteføljeejere, kommuner og styrelser. 

For det tredje bør de store kontorhuse og industrier have fokus på, hvordan de i fremtiden kan indgå i byens energinet og udveksle overskudsvarme og -kulde med resten af byen igennem fjernvarme- og fjernkølenettene. Vi ved fra en Rambøll analyse for DI Energi, at kun 40 procent af virksomhedernes overskudsvarme bliver udnyttet i dag. Hvis vi fik de sidste 60% med, ville virksomhederne være i stand til at levere klimavenlig overskudsvarme til 100.000 husstande. Byggeriet skal derfor ud af den kassetænkning, at fjernvarme kun er noget vi modtager, og i stedet arbejde mere dynamisk med, at store kontorhuse, fremstillingsvirksomheder og offentlige bygninger giver noget tilbage til fjernvarmenettet. 

Der er altså en række områder, som bygherrer og myndigheder kan sætte ind på, udover hvad bygningsreglementet kræver, for at deres bygninger bliver mere klimavenlige og i højere grad lever op til Parisaftalen og Danmarks klimaambitioner. Det kommende EU-direktiv om bygningers energimæssige ydeevne peger denne vej på nogle områder, men implementeres først om nogle år. 

Det er vigtigt, at man altid holder samfundsøkonomien for øje og finder de rette balancer mellem, hvor investeringer i bygninger og investeringer i infrastrukturen bedst og mest ressourceeffektivt fremmer den grønne omstilling. Dette vil ofte variere lokalt fra by til by pga. forskellige forsyningssystemer. Men uanset om vi taler investeringer i bygninger eller infrastruktur skylder vi hinanden at handle. Jo længere tid vi er om at kickstarte forandringen, jo stejlere bliver reduktionskurven, og jo mere øges risikoen for uigenkaldelige klimaforandringer. 

Denne kronik er bragt i Børsen Ejendomme den 8. februar 2023.