Første gang bæredygtighed og CO2 fylder en fjerdedel i bedømmelsen af et anlægsudbud

18. juni 2021
Totalentrepriseudbuddet i Marina City projektet, som Rambøll har hjulpet Kolding Kommune med at udbyde, er netop afsluttet. For første gang i Danmark har bæredygtighed og CO2 fyldt en fjerdedel i bedømmelsen af et tilbud på et stort anlægsprojekt.

Kontakt

Søren Duus

Senior projektchef
T: +45 5161 5112
Pia Jacobsgaard-Iversen

Pia Jakobsgaard-Iversen

Markedsdirektør, Trekantområdet
T: +45 51615605
MALN

Maria Møller Lauridsen

Chief Consultant
T: +45 5161 7175
M: +45 5161 7175

Det første totalentrepriseudbud i Marina City projektet, der har en værdi af 120 mio. kroner er nu afsluttet. Som noget nyt har tilbudsgiverne konkurreret på bæredygtighed og det CO2e aftryk den tilbudte løsning har. I bedømmelsen af projekterne har bæredygtighed vægtet 25 %, mens pris og kvalitet har vægtet henholdsvis 50 % og 25 %. 

”Det er første gang, at bæredygtighed og CO2e har vægtet så højt i bedømmelsen af et tilbud, og det er et stort skridt for anlægsbranchen i retning af et mere bæredygtigt fokus. Udbudsformen ligger op til et større samarbejde mellem bygherre, bygherrerådgiver, entreprenør om at finde løsninger, der belaster samfundet med mindst muligt CO2e uden at gå på kompromis med funktionalitet og æstetik. I Rambøll er vi stolte af som bygherrerådgiver at kunne bidrage med denne nytænkning indenfor udbud”, siger Pia Jakobsgaard-Iversen, Markedsdirektør for Rambøll i Trekantområdet. 

Udover CO2e er tilbuddene også bedømt på kvalitative tiltag, som f.eks. øget indsats på affaldssortering og reduktion af materialespild, brug af biobrændsler og/eller elektrisk materiel, samt reduktion af energiforbrug mm.

Værktøj til beregning af CO2 har været centralt

For at kunne beregne CO2e aftryk og bedømme tilbuddene har Rambøll, sammen med Kolding Kommune udviklet et værktøj til beregning af CO2e og til sammenligning af entreprenørernes tilbud. 
Kolding Kommune forventer desuden, at dette værktøj fremadrettet vil blive anvendt på kommunens anlægsprojekter. 

Bæredygtighed er komplekst og i udbud er gennemsigtighed enormt vigtigt, og her har værktøjet til beregning af CO2e været helt centralt samtidig med, at vores dygtige udbudsjurister i samspil med vores eksperter, har udtænkt en evalueringsmodel, som vi har taget i brug, siger Pia Jakobsgaard-Iversen. 

Rambøll har siden 2018 været bygherrerådgiver for Kolding Kommune på Marina City projektet og hjulpet med at omdanne helhedsplanen til detail- og udbudsprojekt for de marine anlæg, og det nye landareal i Kolding Fjord. I forbindelse med totalentrepriseudbuddet af de marine anlægsarbejder har Rambøll således stået for udbudsstrategi, udbudsmateriale og gennemførelse af udbudsprocessen. 

Video: Kolding Kommune

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites