Hård kystbeskyttelse undermineres
Kysterne har traditionelt været beskyttet med høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse i beton og natursten. Men det flytter i bedste fald problemet et andet sted hen. I værste fald underminerer havet den hårde kystbeskyttelse, og den mister sin effekt, og så er man lige vidt. Det vil i fremtiden gå hurtigere i takt med kraftigere storme og dybere havdybder.
Derfor er Kystdirektoratet siden 1980’erne gået mere og mere over til sandfodring. Det sker ved, at man suger sand op i særlige områder ude på havet og pumper det inde på stranden eller lægger det ud tæt ved kysten.
Staten og kommunerne bruger mere end 100 millioner kroner på at sandfodre om året, og fra 2020 vil der samlet set blive afsat næsten dobbelt så mange penge til beskyttelse af den jyske vestkyst som hidtil, ifølge Finanslovsaftalen for 2019.
Beskyttet natur er udsat
Men foreløbig skal miljøeffekterne af kystbeskyttelsen altså kortlægges.
”Når vi gennemfører kystbeskyttelse på den jyske vestkyst, skal vi også se på påvirkningen af befolkningen og på fugle og andre dyr både på land og i vand”, forklarer Lars Erik Olsen, projektleder hos Kystdirektoratet.
Der er store beløb på spil. Det er tidligere vurderet, at bliver der ikke kystbeskyttet, kan det betyde, at op mod 10.000 sommerhuse og landejendomme til en ejendomsværdi på 11 milliarder kroner kan få skader.
Samtidig kan sandfodringen forstyrre sæler, bunddyr eller anden fauna og flora ude i havet, ligesom natur i de internationalt beskyttede Natura 2000- områder kan blive påvirket. Derfor vil Rambøll undersøge, hvordan man kan dæmpe en eventuel negativ påvirkning.
Beboere skal høres
Inde på stranden kan der være sårbare fugle som dværgterner, der lægger deres æg mellem sten på stranden - så også her skal der findes en balance mellem kystbeskyttelsen og andre hensyn.
”For eksempel kan man i visse perioder ikke sandfodre før eller under dværgternernes yngletid”, forklarer Ole Riger-Kusk fra Rambøll.
Også mennesker kan blive forstyrret, for sandfodring støjer. Det kan både gå ud over fastboende og turister i sommerhuse og de erhvervsdrivende, der er afhængige af turistindtægter, ikke mindst campingpladser.
”Og hvis det generer for meget, må vi finde ud af, hvordan vi kan reducere støjen, for eksempel ved, at der kun sandfodres på bestemte tidspunkter af døgnet”, siger Ole Riger-Kusk.
Rambøll har eksperter fra Aalborg Universitet som underrådgivere og har afholdt to workshops med Kystdirektoratet. Undervejs bliver de lokale beboere også hørt, og miljøundersøgelserne bliver tilpasset ud fra tilkendegivelserne.
Miljøvurderingerne forventes færdige først i det nye år. Resultaterne skal derefter ud i en ny runde høringer i offentligheden, hvorefter der gives tilladelse til de kommende års kystbeskyttelse.
Se film om projektet her.
