Monitorering af lattergas er et vigtigt skridt mod en bæredygtig vandsektor

Lattergassen er og har længe været en overset faktor i de samlede klimaberegninger på trods af dens afgørende rolle, og på globalt plan står lattergas stadig i skyggen af CO2 og metan. Det er dokumenteret, at lattergas har en anselig effekt på vores klima, men vi mangler fortsat viden om omfanget af lattergasudslip og hvordan vi reducerer det.  

Det nylige fokus på lattergas har ført til flere politiske tiltag i Danmark, og vi ser lignende tiltag flere steder rundt omkring i verden. I forbindelse med ambitionen om en klima- og energineutral vandsektor i 2030, har Miljøstyrelsen opfordret de danske vandselskaber til at indsamle og indmelde data til brug i den såkaldte Parismodel. Der er tale om data vedrørende den nuværende såvel som den forventede fremtidige energiforbrug og klimagasudslip.

Den danske regering påregner ydermere at indføre beskatning på lattergasemissioner fra spildevandsanlæg med minimum 25.000 PE efter 2025. Miljøstyrelsen har dermed allerede skubbet til tingene i og med de har opfordret forsyningerne til at indmelde data til Parismodellen. Indberetningen til Parismodellen skal altså gerne fungere som en slags motivationsfaktor, da forsyningerne selvfølgelig gerne vil kunne indmelde data, der viser, at de holder sig inden for det, Miljøstyrelsen kræver.  

Lattergasudslip på danske spildevandsanlæg  

På renseanlæg frigives lattergasunder den biologiske renseproces og frigives til vores atmosfære. Der er stor forskel fra anlæg til anlæg på hvor meget lattergas, der dannes og hvor meget, der slipper ud. For at tage hånd om problemet er flere danske spildevandsanlæg begyndt at måle data og monitorere lattergasudslip.  

Den danske vandsektor er altså med internationalt set inden for arbejdet med lattergas, både i forhold til lovgivningen på området og at flere store renseanlæg aktivt arbejder med monitorering og nedsætning af lattergasudslip. På trods af den danske vandsektors indsats for at nedbringe udledningen af disse klimagasser er der fortsat et stort behov for at få kortlagt omfanget af lattergasudslip samt udarbejde strategier for hvordan udledningen af disse bedst og mest økonomisk kan nedbringes.   

”Der findes i dag nogen data på området, men langtfra en egentlig landsdækkende datakortlægning af lattergasudslip fra danske renseanlæg. Vi kan dog ikke rigtigt generalisere ud fra eksisterende data, fordi vi her i Danmark har mange forskellige renseanlæg. I Danmark er der nemlig ikke en fælles standard for hvordan renseanlæg designes og drives, og de mange forskellige renseanlæg betyder netop stor variation i lattergasemissionerne. Der findes derfor på nuværende tidspunkt ikke tal på, hvor meget af den samlede klimagasudledning, lattergas fra renseanlæg står for, og hvornår der sker store udsving. Vi mangler simpelthen data,” Sylvie Braekevelt fra Rambøll Vand, der til dagligt arbejder med spildevandshåndtering.

Hvorfor dataindsamling er første skridt i den rigtige retning 

Der findes flere muligheder for datamåling af lattergasudslip på spildevandsanlæg, men Unisense Environment er de eneste, der tilbyder en forholdsvis driftsstabil og kommerciel tilgængelig måler, der kan måle lattergas direkte i spildevandet. Hvis vi tager udgangspunkt i Unisense, er antallet af installationer på globalt plan under 500. Til gengæld er der en stigende efterspørgsel på netop den type teknologi, og det er Sylvie glad for. Første skridt bør ifølge Sylvie nemlig være at udbrede dataindsamling og målinger over længere perioder til endnu flere spildevandsanlæg, både i Danmark og på globalt plan.  

”Procesingeniører, der designer renseanlæg, har tidligere ikke rigtigt interesseret sig for at beregne lattergas som parameter under design. Man interesserede sig mere for rense-effekt, energiforbrug, pris og proces-optimering, og derfor skal vi først og fremmest have etableret lattergas som en parameter man interesserer sig for og som man optimerer på. Dette er imidlertid også heldigvis ved at ske. Optimering af processtyring er en af de måder, hvorpå man relativt hurtigt kan sænke lattergasudslippet. Hvis man ved hjælp af data får dannet overblik over udsving i belastningen, kan man bedre forudse fremtidige udsving og løbende tilpasse beluftning af spildevandet. Der er altså tale om at optimere processtyringen, så den er tilpasset behovene fra dag til dag.”  

Dataindsamling er altså essentielt i arbejdet for at sænke lattergasudslip. I Miljøstyrelsens rapport "Dataopsamling på måling og reduktion af lattergasemissioner fra renseanlæg" fra 2020 redegøres der således for målinger på 9 danske spildevandsanlæg (4 anlæg udeladt pga. usikkerhed i datasæt), der først og fremmest påviser de store forskelle i lattergasemissioner fra anlæg til anlæg. Undersøgelsen arbejder med IPCC’s officielle emissionsfaktor for at udregne et gennemsnit af lattergasemissioner.  

Grundet de store forskelle fra renseanlæg til renseanlæg kan gennemsnittet dog ikke bruges ifm. udarbejdelse af generelle tiltag, der skal kunne sænke lattergasudslippet på hvert enkelt renseanlæg. Undersøgelsen konkluderes derimod med anbefalinger til individuelle spildevandsanlæg om at installere sensorer og udføre langtidsmålinger, udvide de eksisterende online kontrolstrategier til at inkludere lattergas, samt udføre yderligere undersøgelser om sammenhængen mellem belastning, mængde af slam, og lattergasudslip.  

Målinger på Gilleleje Renseanlæg  

I Rambøll arbejder vi også med monitorering og måling af lattergasudslip på renseanlæg, herunder Faaborg og Gilleleje. På Gillelejes nye renseanlæg er der således etableret lattergasmåling i begge af det 50.000PE store renseanlæg. Her er arbejdet med at optimere såvel anlægsopbygning som processtyring med henblik på at opnå meget lav lattergasudledning.    

”Gillelejes nye renseanlæg er med sine 8,3m dybe procestanke både større og dybere end det almene kommunale renseanlæg, et forhold som, sammen med en styringsoptimering, har stor betydning for at opnå lav lattergasudledning”, oplyser Civilingeniør Bjarne Hjorth Pedersen, Market Manager i Rambølls afdeling for spildevandshåndtering og projektchef for Rambølls leverancer på Gilleleje Renseanlæg.  

Bjarne er endnu ikke klar med de færdige data til brug i artiklen, men oplyser dog at målingerne på Gilleleje Renseanlæg dels har bekræftet de formodninger, der blev lagt til grund for designovervejelserne på anlægget, og at det at arbejde med online målere også har givet ny og interessant viden til yderligere styringsoptimeringer, der ikke var tænkt på i designfasen.  
 
Vandsektoren er altså langt fremme med teknologien til datamålinger og monitorering og i 2022 forventes det, at mængden af data i Danmark er tilpas stor til, at den danske vandsektor kan begynde at drage nyttige konklusioner. Metoder til reduktion af lattergas er dog stadig under udvikling.   

Der vil følge en separat artikel omkring nedsætningen af lattergasudledningen fra Gilleleje Renseanlæg.

Kilder 

Unisense Environment 
Miljøstyrelsen