Fjernvarmen kan sagtens lagre vores vindenergi

Af Peter Heymann Andersen, Executive Director Ramboll Energy og Anders Dyrelund, Markedschef, Ramboll Energy. Oprindeligt bragt i Politiken 28. januar 2016 (papirudgaven).

I Politiken (15/1-2016 ) kunne man læse, at vindmøllerne satte ny rekord i 2015: Vindstrøm udgør nu 42 procent af vores samlede elforbrug. Det satte gang i debatten om, hvordan vi bedst udnytter den fluktuerende vindenergi. Der kom forslag om, at vi skal bruge mere el og investere i el-lagre, for fjernvarmen kan jo ikke lagre el. Men det passer ikke. Fjernvarmen og fjernkølingen kan i samspil med resten af energisystemet fungere som et el-lager, blot meget billigere.

I årets første uger oplevede vi netop det typiske vejr, som får stigende indflydelse på vores energiudgifter. Det stormede i starten af januar. Vindmøllerne dækkede størstedelen af elforbruget, elpriserne var i bund, og vi eksporterede el til spotpris. Så slog vejret om, og vi oplevede det typiske danske vintervejr med ingen vind og frost. Kl. 12.00 16.1. dækkede vindmøller kun 2 procent og solceller 1 procent af elforbruget. Det typiske vejr fortsatte, og da elforbruget steg, røg markedsprisen på el i vejret. I denne periode eksporterede vi el til priser langt under samfundets pris på naturgas og biomasse. Det illustrerer, at det er oplagt at opsamle billig el og undlade at bruge el, når den er dyr.

Analyser foretaget af Energistyrelsen og Aalborg Universitet peger netop på, at energisystemets evne til at udnytte vindenergien er vigtig for, at de energipolitiske mål om at blive uafhængig af fossile brændsler kan nås på økonomisk forsvarlig vis. Samfundet har brug for nogen, der vil aftage meget el, når prisen er lav, og slet ikke aftage el, når prisen er høj. Det kan fjernvarmen, og mindst 400 fjernvarmeselskaber venter utålmodigt på at komme i gang. Gram Fjernvarme har allerede investeret i gasmotor, elkedel, varmepumpe, varmelagre og storskala solvarme. Solvarmen kan dække halvdelen af årsproduktionen i kraft af sæsonvarmelageret, og resten kan produceres effektivt ved at udnytte både de laveste og højeste elpriser i markedet. Høje Taastrup Fjernvarme arbejder også på at udnytte fjernkølingens muligheder som energilager i symbiose med fjernvarmen trods usikker lovgivning. Begge værker er ejet af forbrugerne.

De forbrugervalgte bestyrelser arbejder, i lighed med de folkevalgte bestyrelser i kommunale fjernvarmeværker, seriøst med at effektivisere, så varmeprisen kan sænkes maksimalt på sigt. Det sker ved at arbejde med varmeplanlægning, ved at udnytte billigere vedvarende varmekilder og ved at samarbejde og fusionere på tværs af selskaber.

Målet med at effektivisere er ikke profit til investorer, men laveste priser for forbrugerne. De kan se fidusen i at købe og sælge el og køling på kommercielle vilkår for dermed at sænke forbrugernes udgifter på sigt.

I 1979 havde vi en lignende udfordring. Det gjaldt om at blive uafhængig af olie på den mest økonomiske måde. Den opgave blev løst af kommunerne og de forbrugerejede fjernvarmeselskaber i et godt samarbejde med Energistyrelsen. Der blev etableret kommunale selskaber og udbygget med naturgas, kraftvarme, affaldsvarme og fjernvarme til gavn for alle. Energiafgifterne gav incitament til at spare på de fossile brændsler, og effektiviteten var høj. Den interministerielle varmeplangruppe sikrede, at alle ministerier arbejdede positivt for sagen, eksempelvis så alle investeringer kunne lånefinansieres 100 procent med de laveste renter på verdensmarkedet. Men hvorfor sker det ikke i dag? Energiafgifterne mangler incitament til at udnytte vindenergi og overskudsvarme. Bygningsreglementet giver ikke incitament til det virtuelle el-lager, men tvinger bygherren til urentable investeringer. Energiprojekter til offentligt støttet byggeri prioriteres ikke ud fra samfundshensyn. Lovgivningen forhindrer, at kommunale selskaber kan etablere og lånefinansiere fordelagtig fjernkøling, der kan effektivisere fjernvarmen og udnytte vindenergien. Det værste er dog, at man fra centralt hold ikke anerkender, at bestyrelserne i de kommunalt og forbrugerejede selskaber arbejder med et stærkt incitament til at effektivisere for at sænke udgifterne til glæde for forbrugerne.

Det er vores erfaring fra Danmark og udlandet, at vores måde at organisere sektoren på er en forudsætning for, at den drives effektivt i samspil med forbrugerne med fokus på effektivitet. Det er der brug for, hvis vi skal nå de energipolitiske mål mest økonomisk som samfundet og forbrugere. Det vil være et udstillingsvindue for projekter, der udnytter vinden, og gavne eksporten af fjernvarme- og vindmølleteknologi. Lad os derfor samarbejde i bestræbelserne på at gentage succesen fra 1979.