Detaljeret energiplanlægning sparer penge og CO2.

Et stigende antal amerikanske byer forsøger at nedbringe deres CO2-udledning. Fjernvarme og fleksibel brug af energikilder er en rentabel måde at gøre det på. Energiprofessor ser et kæmpe potentiale.

Kontakt

Isidore McCormack

Isidore McCormack

Senior Konsulent
T: +45 5161 8918

Af Michael Rothenborg, maj 2017

Klimabevidste organisationer og netværk som The Carbon Neutral Cities Alliance (CNCA), Compact of Mayors og by-samarbejdet C40 tiltrækker stadig nye medlemmer og partnere, også i USA. En af de mest aktive byer på området er Cambridge i Massachusetts, der har bedt Rambøll om at udarbejde en masterplan for at få reduceret CO2-udledningen markant.

Cambridge og byens to prestigefyldte universiteter Harvard og MIT er eksempler på, at CO2-reduktion bruges i kapløbet for at tiltrække de bedste og mest progressive studerende, akademikere og virksomheder.
Men som projektleder i Rambøll Energy Isidore McCormack forklarer, så er der i USA mangel på erfaring inden for energiplanlægning med CO2-reduktion og fjernvarme som centrale komponenter.

“Det giver os muligheder i og med, at vi har København og andre byer som håndgribelige eksempler på vores evner inden for energi masterplanning,” siger Isidore McCormack. 

Det bekræftes af energiplanlægger Seth Federspiel fra Cambridge:

“Vi valgte Rambøll til vores Low Carbon Energy Supply Study på grund af virksomhedens omfattende erfaring med planlægning af energisystemer og villighed til at overveje innovative metoder til at møde Cambridge mål om CO2-neutralitet”.

Mere kompliceret end i Europa

Det er oftest mere kompliceret at få installeret fjernvarme i USA end i Europa. For eksempel gør udvidet privat ejerskab til jord og mangel på regulering af fjernvarme-materiale det vanskeligt at lægge rør ned i vejene. Rambølls hovedstrategi for at eksportere fjernvarme i USA er således at fokusere primært på private universiteter, der ligesom i Europa er ejet centralt.

”Men vores erfaring er, at hvis en amerikansk by virkelig vil have fjernvarme, kan også det integreres i planlægningen af byområder, klimatilpasning og energi på en holistisk og rentabel måde, som kommer borgerne til gode” siger Isidore McCormack.

Cambridge’s mål er at blive helt CO2-neutral i 2050 og at have nul emissioner fra bygninger i 2040. I dag kommer byens varme og el primært fra olie og gas. Rambøll er derfor blandt andet ved at se på mulighederne for at udskifte nogle af de fossile brændsler med sol eller vindenergi.

Et fleksibelt energisystem

Selv hvis man ikke ændrer energikilder, er der dog store potentielle besparelser på CO2 – og penge. Den europæiske form for fjernvarme er baseret på varmt vand, og kan spare op til 30 procent sammenlignet med den ineffektive amerikanske damp-baserede. 

Med den rette planlægning kan man gøre systemet fleksibelt, så der er mulighed for at skifte energikilder senere.

Rambøll skal nu identificere potentielle scenarier, der både er energieffektive og økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige. Virksomheden har udvidet sit Boston-kontor for at imødekomme den generelt stigende amerikanske efterspørgsel på energiplanlægning.

Det kan vise sig at være et rigtigt klogt træk, ifølge eksterne eksperter.

”Markedsandelen for fjernvarme i Nordamerika er kun et par procent. Så markedspotentialet er kæmpe stort”, siger Sven Werner, professor i energiteknologi ved Halmstad universitet i Sverige og en ledende ekspert på fjernvarme.

Foruden Cambridge er Rambøll involveret i fjernvarmeprojekter i byerne St. Paul i Minnesota, Bridgeport i Conneticut og Guelph i Ontario Canada. Rambøll har også projekter på MIT, Dartmouth College i New Hampshire, Wesleyan University i Conneticut og Sheridan College i Canada. 

Relaterede artikler

Storbritannien skruer op for fjernvarmen

Den britiske regering vil bruge 370 millioner euro på at booste energieffektiviteten i boliger og virksomheder. Kunderne har brug for planlægnings-ekspertise på alle niveauer.
Læs mere her.

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites