Eksemplet er tæt på hverdagskost. Overalt i landet brydes hoveder og søges inspiration fra nær og fjern. Målet er at forstå, hvordan den digitale udvikling påvirker den kommunale sektor, hvordan man kommer på omgangshøjde med udviklingen og udnytter de mange fordele
– alt imens man sikrer, at driftsbudgetter holdes i stram snor, kerneopgaven løses bedst muligt, og at de bureaukratiske mekanismer sørger for ensartede processer helt uden den slinger i valsen, som får journalisterne til tasterne. Ikke mindst i et valgår.
Den offentlige sektor – og herunder kommunerne især – har også taget disse buzzwords til sig og prøver så vidt muligt at integrere dem i nye konstellationer som ”Center for Innovation” og “Disruptionråd”, ligesom der løbende sættes penge af til såkaldte innovationspuljer.
Nye tider kræver ny teknologi
Som vidnesbyrd er antallet af kommuner, der har etableret en innovationsenhed, steget markant de seneste ti år. 60 % har i 2017 oprettet enheder, hvor opgaverne blandt andet er at tænke nyt og gribe velfærdsopgaven an på nye måder. Det viser en
særkørsel foretaget af Center for Offentlig Innovation.
Det er især kommunalreformen fra 2007, der har været med til, at flere kommuner satser på innovation:
- Kommunalreformen betød, at en del kommuner blev til større enheder, så flere kompetencer blev samlet. Og det har givet flere kommuner de faglige muskler til at satse strategisk på innovation, siger analysechef i Center for Offentlig Innovation, Ole Bech Lykkebo i forbindelse med den særkørsel, centret har foretaget.
Innovation i Ikast-Brande med driftsbesparelser
Kommunaldirektør i Ikast-Brande Kommune, Henning Hansen, forklarer, at kommunalreformen gav kommunerne mere komplekse velfærdsopgaver.
Ifølge denoffentlige.dk medførte det, at kommunen i 2010 satte gang i innovationsarbejdet, så Ikast-Brande kunne angribe udfordringerne på nye måder:
- Kommunen stod over for at skulle spare 6-7 procent på driftsbudgettet. Vi indså, at vi ikke bare kunne lave et traditionelt sparekatalog, som vi plejede at gøre. Vi måtte forsøge at gøre noget nyt. Og derfor valgte vi, at vi ville være en mental frikommune i en erkendelse af, at vi ikke kunne løse kommunens problemer med den samme tænkning, som havde skabt den, sagde Henning Hansen tidligere på året.
Herefter investerede kommunen i kompetenceudvikling af medarbejderne, der blev uddannet i kreative ideudviklingsforløb, konceptudvikling og i at omsætte og implementere de nye ideer og løsninger.
Gentænkning i Gentofte gør livet lettere
I Gentofte Kommune arbejder man på at integrere digitaliseringen som nemme løsninger, der kan hjælpe borgerne med at få støtte, når de har mest brug for den.
”Vi har fundet ud af, at nogle borgere ser det som mindre stigmatiserende at modtage støtte via f.eks. en iPad frem for at skulle have besøg af en støtteperson i sit hjem. I samarbejde med andre kommuner arbejder vi blandt andet med mulighederne for at kunne levere digital støtte til borgere i selvstændig bolig. Samtidig undersøger vi andre digitale muligheder, som eksempelvis Smart-home teknologier og teknologier, der kan understøtter de allermest støttekrævende borgere”. Sådan skriver Gentofte Kommune i forbindelse med budgetforliget for 2016.
Hjulene skal holdes i gang
Der er travlt i de danske kommuner. Selv om kommunerne som organisationer ikke er i fare for at blive lukket ned, hvis de ikke tager udviklingen til sig, så er de på mange måder nødt til at gøre noget anderledes, hvis tandhjulene skal køre forholdsvis gnidningsfrit:
- Kommunen i 2017 ser markant anderledes ud, end den gjorde i 2012. Og i 2020 vil kommunerne fremstå tydeligt forskellige fra den kommune, vi kender i dag. Kommunale topledere skal således manøvrere under et fundamentalt krav om at have styr på økonomien, en lige så konstant forventning om at kunne levere mere service for færre kroner og en udviklingsforventning om, at økonomistyringen understøtter den øvrige kommunale udviklingsagenda, forklarer Erik Møberg, Senior direktør i Rambøll Management Consulting.
Et forsvar for bureaukratiet
At fremtiden allerede nu kradser på døren, kan man se i Faxe kommune. Her er en række robotdyr udset til at forbedre bl.a. ældreomsorgen, hvor eksempelvis terapikatten Justo kan tilfredsstille den dementes behov for fysisk kontakt og opmærksomhed.
Men inden vi går all-in på disruption, digitalisering, agile innovationsprocesser, afbureaukratisering og frikommuner, er det værd at se på, hvad bureaukratiet og den ensartede, sikre drift egentlig er til for. Det mener den britiske CBS-forsker Paul de Gay. Han har igennem flere årtier forsket i bureaukratiet som styreform og især stillet skarpt på den voksende kritik af det traditionelle bureaukrati og på konsekvenserne af den stigende afbureaukratisering i den offentlige sektor. Det forklarede han sidste år i en artikel i
DJØF-bladet:
- Tag for eksempel den langsommelighed, som bureaukratier ofte kritiseres for. Den handler om at skabe tid til at belyse sager grundigt og sikre retfærdige udfald. En større hurtighed i systemet kan komme til at betyde, at man ikke får belyst sager til bunds, og derfor heller ikke får det mest retfærdige udfald.
Borgernes behov
Så hvor efterlader det den kommunale topleder? Hvis man skal finde en vej frem i drift og disruption-dilemmaet, må det endegyldige mål være at kigge på borgerens behov. Det skal være nemt at være borger i kommunen. Det kræver både, at borgerne, som gerne vil udnytte den teknologiske udvikling, får opfyldt disse ønsker, men ligeledes at borgerne bliver klædt på til at følge med i den teknologiske udvikling. Som leder skal man arbejde med udviklingen både internt i organisationen og eksternt:
- Den kommunale leder skal i langt højere grad lede på tværs af fagligheder – og evne at skabe resultater i samarbejde med eksterne interessenter, hvor den formelle magt bliver mindre, og kravene til den personlige og sociale kompetence højere. Den kommunale topleder skal samtidig udvikle en organisation, hvor politikerrollen ændres, og borgerne involveres på nye måder. Kravene er store. Forventningerne høje. Men mulighederne mange, siger Erik Møberg.
Som eksempel henviser Rambøll-eksperten til den
IT i praksis 2017-2018. Her ses modsætningerne tydeligt, idet danskerne som sådan er positive overfor digital selvbetjening i den offentlige service, men samtidig vægtes sikkerhed og procesretfærdighed højt; 84 % mener således, at menneskelig involvering er vigtig, og kun beskedne 19 % mener, at det offentlige i fremtiden skal fuldt ud digitalt. Hvis de rigtige services digitaliseres, og de rigtige analoge kanaler styrkes, er det således muligt at højne loyaliteten over for det offentlige og forbedre ejerskabet for den videre proces i fx et givent sagsforløb.