Det bæredygtige samfund: Lokalisering af FN’s Verdensmål

Rundt om i Norden arbejder et stigende antal byer, kommuner og regeringer på at implementere verdensmålene som en strategisk ramme og sikre lokal forankring. Verdensmålene er nemlig født globale, men skal gøre en forskel lokalt.

To gode eksempler på en lokal bæredygtig forandring finder man i Folketingets 2030-netværk, som populært sagt arbejder med at oversætte verdensmålene til dansk, og en kort togtur derfra; i Malmø. Den sydsvenske kommune arbejder på at mindske fattigdom hos børn via en indsats for hele familien, der skal bringe børnenes forældre i arbejde. 

Begrænser børnefattigdom

At bryde den sociale arv er mere end almindeligt svært. Den udfordring har Malmø kommune, hvor f.eks. det belastede område Rosengården har avlet en lang række problemer. Samtidig har kommunen Sveriges højeste andel af såkaldt økonomisk udsatte børn. 

Ønsket om at levere på verdensmål 1 og udrydde fattigdom fik kommunen til at udtænke et projekt, der involverede hele familien i at få én eller begge forældre tættere på eller, i bedste fald, ind på arbejdsmarkedet. Projektet tager dermed også fat på den underliggende præmis for verdensmålene: "leave no one behind". 

Indtil videre er flere hundrede mennesker kommet i arbejde og kommunen har sparet 25 mio. kroner på indsatsen. Rambølls evalueringskonsulenter har fulgt indsatserne tæt og kan dokumentere et så vellykket og bredspektret projekt, at kommunen har besluttet at forlænge projektet og rulle de vigtigste interventioner og læringer ud til endnu flere borgere. 

Bæredygtige byer

Social inklusion er en vigtig faktor i bæredygtige byer og er dermed en del af verdensmål 11. Det samme er energieffektivitet i bygninger, prisen på offentlig transport, boligbyrden og en række andre forhold, der indikerer, om Danmark er på vej mod at opfylde FN’s globale mål. Det er hvad en arbejdsgruppe, bestående af bl.a. Rambøll Management Consulting, DAC, KL og Danmarks Statistik, har fundet frem til som led i projektet SDG-baseline. Det blev iværksat i 2018 af Folketingets tværpolitiske 2030-Netværk og dets rådgivende panel, med støtte fra Realdania og Rambøll Fonden. 

Formålet var at finde lokale indikatorer for bæredygtige byer, der er mere relevante i en dansk kontekst end FN's Tilsammen kan de danske og globale indikatorer tjene som pejlemærke for Danmarks bæredygtige udvikling frem mod 2030. Foreløbigt har arbejdsgruppen udviklet indikatorer for verdensmål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund. Det skulle tjene som pilotprojekt med afslutning primo 2019. 

Som led i projektet har Rambøll ligeledes udviklet et interaktivt dashboard, hvor danske kommuner kan følge udviklingen over tid, for deres egen kommune og for hver enkelt indikator. Planen er at udvikle indikatorer for de resterende verdensmål hen over de kommende år.