Mærsk Tårnet – forskersamarbejde i højden
Mærsk Bygningen med det iøjnefaldende Mærsk Tårn er på mange måder et forskningsbyggeri ud over det sædvanlige. Krav til fleksibilitet og sikkerhed har resulteret i innovative løsninger.
Facaden
Facade i bevægelse
Facaden er beklædt med 3.300 kobberskodder, der giver bygningen et relief-agtigt udtryk. En tredjedel af skodderne bevæger sig afhængig af solen. Facaden skifter derfor udtryk i løbet af dagen og reducerer energiforbruget til køling ved at skærme af for solens varme. De bevægelige skodder er udført i strækmetal, som er transparent, og holder varmen fra solen ude. Resultatet er et både behageligt og bæredygtigt byggeri. De fastmonterede skodder sidder vinkelret på bygningen og har sammen med bygningens afrundede hjørner en vinddæmpende effekt. Facaden patinerer fra blank til mørkebrun – først efter mange år begynder kobberet at patinere til grøn.
Alle design-koncepter blev udviklet frem til fuldskala modeller i autentiske materialer. Modellerne gjorde det muligt for bygherre, arkitekter og ingeniører at vurdere design-koncepterne på parametre som æstetik, funktionalitet, udsyn, indeklima, energiforbrug, sikkerhed, holdbarhed, driftssikkerhed og økonomi.
Efter grundig evaluering af modellerne, blev der udvalgt et foldeskodde-koncept, der skulle videreudvikles til en fuldt funktionel model. Denne model blev grundigt vind- og klimatestet i Østrig, hvor der ligger et af Europas mest avancerede testcentre, og dannede efterfølgende grundlag for det afsluttende arbejde med at designe den endelige dynamiske solafskærmning til Mærsk Tårnet.
Ventilation & VVS
Ventilationsanlæg er en af de væsentligste installationer i forskningslaboratorier. I Mærsk Bygningen er ventilationsanlæggene i en kategori for sig. Med en samlet volumenstrøm i størrelsesordenen 500.000 m3/h overgår anlæggene kapaciteten på landets største universitetshospitaler set i forhold til bygningens størrelse (areal). Faktisk er kapaciteten 100 gange højere end i andre bygningstyper som f.eks. skoler og institutioner.
Laboratorieventilationen består af indblæsningsanlæg, som er placeret i kælderen, og et udsugningsanlæg, som er placeret på 14 etage. Ventilation af de mellemliggende etager sker via centrale skakte hvor forsyningen per etage er udført som en ringforbindelse. Den løsning giver mulighed større fleksibilitet i forhold til forskningens udvikling og dermed for behovet for ændret indretning af laboratorierne eller ændret behov for disponering mellem laboratorier og kontorer. På den måde tilbyder bygningen en fleksibilitet, der understøtter foranderligheden i forskningen.
Ventilationsanlæg er udformet med varmegenvinding, så energien fra den udsugede luft genanvendes til at forvarme indblæsningsluften (udeluften) mest muligt og dermed reducerer den fjernvarmeenergi, der anvendes.
Ikke bare vand
I en laboratoriebygning som Mærsk Bygningen er vand ikke bare vand. Til laboratorierne er der to forskellige vandkvaliteter af behandlet vand. Til kantinekøkkenet er der filtreret vand (omvendt osmose vand). Udendørs opsamles regnvand fra de grønne tage til toiletskyl og vanding. Der nedsives årligt ca. 5 mio. liter regnvand gennem belægningen på forpladsen og den 650 m3 store faskine under den. Opsamlingsvolumen i faskinen og på forpladsen er dimensioneret for en 100 års regnhændelse.
Sikker håndtering af farlige gasser og væsker
Laboratorierne benytter en række farlige gasser og væsker som opbevares i tanke i et separat anlæg udenfor bygningen. Anlægget er specielt bygget til at kontrollere eksplosionsfare og sikre mod udslip. Et pumpesystem transporterer væskerne til tapperum på de enkelte laboratorie-etager og sørger for korrekt dossering. Adgangen til tapperummene begrænses af adgangskontrolsystemet som også registrerer hvem der anvender de enkelte stoffer.
Radiator i vinduesrammen
Opvarmning og køling af bygningen sker via fjernvarme og fjernkøling.
Opvarmning af bygningen sker via radiatorer, hvor der i et samarbejde mellem projektet og Hudevad er udviklet en radiator, der er indbygget i vindueskonstruktionen – der er mere end 3.000 stk. Både æstetisk og hygiejnisk er det en fordelagtig løsning.
Konstruktion
Stærk, stabil kerne
Størstedelen af Mærsk Tårnet rummer avanceret forskning. Tårnet bryder med normen for forskningslokaler, der ofte placeres i lave bygninger, som er mindre vindfølsomme. Bygningen er derfor konstrueret, så den stabiliseres omkring en stærk, armeret kerne, som er støbt på stedet af kraftig beton. Det gør bygningen stabil, så vind og byens vibrationer ikke påvirker forskningen.
Brand
Brandsikkerhed i særklasse
Et højhus som Mærsk Tårnet stiller særlige krav til brandsikring, fordi det tager længere tid at komme i sikkerhed nede på jorden. I laboratorierne arbejder forskerne med potentielt farlige organismer og brandfarlige kemikalier og gasser, men alt føres frem til laboratorierne i rør til særligt sikrede stinkskabe for at minimere brandrisikoen. Bygningen er fuld sprinklet og derudover er der røgmeldere, varslingsanlæg, nødbelysning og flugtvejsbelysning. I tilfælde af brand sørger systemerne for at folk alarmeres, ilden slukkes hurtigt, og at folk kan komme ud af bygningen via røgfrie zoner. Sikkerhedssystemerne er automatiske og vil selv ved en strømafbrydelse fungere i et døgn med nødgenerator. De sikkerhedsmæssige foranstaltninger er dermed i særklasse.
El
Usædvanlig sikker el-forsyning
En strømafbrydelse kan have fatale konsekvenser for forskningsresultater og udstyr i Mærsk Tårnet. Forsyningssikkerheden er i derfor højsædet. Ud over forsyningsselskabets 10 kV forsyning har bygningen egen 10 kV generator på 2,5 MVA som kan forsyne hele bygningen. Der findes 2 hovedtavler som hver har en 1000 kVA primær transformer og en tilsvarende backup transformer i tilfælde af havari af den primære transformer. Kritiske belastninger har forsyning fra begge hovedtavler mens et 400 kVA UPS-anlæg sikrer blinkfri strøm.
Lyset fortæller forskertårnets historie
Lyset understøtter bygningens struktur og bearbejder Mærsk Tårnet i et samlet greb, med afsæt i bygningens transparens og dagligt brug. Belysningen tager aktivt del fortællingen om et organisk kompleks som arbejder med biologi. I foyerområdet, kantine og auditorier arbejdes med lys-spil, varme farver og såkaldt sort lys, hvor selve lyskilden er skjult. Dette giver mindelser om skovvandringer med små lysstrejf og modsvarer anvendelsen af levende materialer i de nederste etager. Højere oppe er belysningen domineret af laboratoriernes krav til lysniveau, regelmæssighed og gode blændingsforhold, der sikrer optimale arbejdsforhold for forskerne. Tårnet bindes sammen horisontalt af tre gennemgående trappekerner som er fremhævet med stregflys, der samtidigt fungerer som ganglys. Alle lyskilder er LED og lys styres centralt.
