Som uafhængig rådgiver kan Rambøll tilbyde tværfaglige ydelser i alle projektfaser; fra forundersøgelser og projektering til modifikationer, levetidsforlængelse, komplette eller delvise fornyelser, udbygninger, vedligehold og procesforbedringer.
Erfaren og loyal partner
Der er mange udfordringer forbundet med at vedligeholde et olie- og gasanlæg. Derfor har operatørerne brug for en dedikeret, fleksibel og erfaren partner til at hjælpe med ingeniørarbejdet. Rambøll har siden 1970erne arbejdet tæt sammen med operatører i Nordsøen, både i britisk, dansk og norsk sektor. Siden 1990erne har vi udført både store og små projekter for kunder i den Mexicanske Golf og Qatar. Derudover har vi fra 2008 og fremefter arbejdet på små og mellemstore projekter i Abu Dhabi.
I de seneste år har vores projektarbejde også omfattet totalentrepriser (EPC), hvor vi samarbejder med partnere således at vi både leder og udfører arbejdet. Det giver en jævn overgang fra konstruktion til installation og drift.
Forprojektering og projektering til greenfield-projekter
Kernen i Rambølls ydelser er vores ekspertise med en række tidlige fasestudier inden for både brownfield- og greenfield-projekter. Vores omfattende erfaring med modifikation af faciliteter udgør et værdifuldt grundlag for alt vores arbejde med greenfield-løsninger.
Vi designer langsigtede og gennemførlige løsninger og koncepter, der giver vores kunder det bedst mulige beslutningsgrundlag i planlægningen af feltudviklingen. Vores koncept-studier og tidlig-fasestudier omfatter både processimulering, flow assurance og skadeforebyggende strategier, herunder materialevalg, beregninger af omkostninger for hele livscyklussen, vægt- og omkostningsestimater samt beregning af projektomkostninger. Vi hjælper med at definere designstandarder og med udviklingen af sikkerhedsfilosofier, og vi tager højde for tekniske sundhed- og sikkerhedshensyn.
Design af platforme
Rambøll har stor ekspertise inden for design af offshore platforme, fra design af hele topside-konstruktioner til moduler, broer og jackets. Vores designs indarbejder hensyn til sikkerhed, materialetransport, idriftsættelse samt drift og vedligehold.
I farvande hvor der traditionelt udvindes olie og gas er der stor interesse for at udforske mindre og mere marginale felter. Projektering af ubemandede satellitplatforme er en af vores kernekompetencer, og vi kan levere design af både topsides og jackets.
Eksperter inden for levetidsforlængelse og modifikationer
Rambøll har arbejdet på en række forskellige projekter inden for dette område – fra mindre modifikationer til komplette fornyelser. Vi udfører systemopgraderinger og fjerner flaskehalse for at optimere produktionen. Modifikationer og levetidsforlængelser kræver typisk en revurdering af platformens strukturelle integritet.
Vedligeholdelsesplanlægning
Efterspørgslen på vedligeholdelsesstrategier- og systemer er steget drastisk i de seneste år, da flere og flere ældre platforme forbliver i drift. Vi har et nøje kendskab til offshore produktionsanlæg og kan derfor tilbyde ekspertrådgivning i udvikling og implementering af vedligeholdelsesprocedurer på alle slags faciliteter.
Ansvarlig dekommissionering
Mere end halvdelen af al olie og gas udvindes i dag fra modne felter med aldrende faciliteter. Selvom mange platformes liv vil blive forlænget gennem modifikationer, vil et stort antal stadig blive enten lukket og genanvendt i ”rigs-to-reefs” projekter, eller afviklet helt i løbet af de kommende år. Rambøll tilbyder både rådgivning inden for dekommissionering, der inkluderer både ingeniørarbejdet og miljømæssige hensyn.