Hvordan ville det være at arbejde i en organisation, hvor lederne kunne træffe beslutninger og diskutere fremskridt på baggrund af solid viden om de vigtigste stakeholders, kombineret med afgørende indsigter omkring kundeafgang og toplinjevækst – let visualiseret i realtid selvfølgelig?
Det lyder som Nirvana for de fleste organisationer, men det er muligt – både teknisk og økonomisk. Hos Rambøll Management Consulting tilbyder vi vores kunder markedets bedste løsning, så beslutningsprocesser bliver gennemført på baggrund af valide data og indsigter, du kan handle på.
Vores stakeholder intelligence-team omfatter mere end 130 eksperter i fire lande, og vi hjælper både lokale og internationale kunder.
Hvad er stakeholder intelligence?
For at forblive konkurrencedygtige er det vigtigt for de fleste ledere at identificere forbedringsområder og lokalisere områder med høj performance, der skal opretholdes. Det gælder både i private og offentlige organisationer.
Stakeholder intelligence handler om at tilegne sig, præsentere og anvende relevante informationer om relevante stakeholders på det rigtige tidspunkt. Stakeholders kan være en hvilken som helst gruppe, som kan forme eller forhindre organisationens succes, eksempelvis medarbejdere, brugere, kunder, borgere, leverandører, partnere, ngo’er mv.
Hos Rambøll dækker stakeholder intelligence over alt fra store, årlige målinger i fx medarbejderengagement og små, hyppige pulsmålinger, over indsigter i kundeafgang eller NPS til self assesment tools, hvor virksomheder kan se, hvordan deres arbejde relaterer sig til FN’s Verdensmål.
Med store mængder indsamlet information til rådighed leverer vores stakeholder intelligence-team værdi til kunderne i krydsfeltet, hvor data og teknologi møder indsigt, der kan handles på.
Fra stakeholder surveys til stakeholder intelligence
Mens nogle virksomheder kæmper med at finde de rette datakilder, lider andre virksomheder ikke under mængden af data – det er i stedet den manglende evne til at grave data frem og handle på de indsamlede informationer, som volder problemer.
Med afsæt i mange års erfaring og inspireret af globale trends såsom big data, datakildeintegration, real-time visualiseringer og user experience hjælper vi vores kunder med at forberede sig på fremtiden inden for stakeholder intelligence.
Opsummeret hjælper vi kunder med at gå fra stakeholder surveys til at tænke stakeholder intelligence. På den måde sikrer vi det største afkast for vores kunder. Vores tilgang kan opsummeres sådan her:
Klik på billedet for at forstørre det.
Innovativ og GDPR-compliant platform
I mere end tre årtier har millioner af mennesker deltaget i målinger, spørgeskemaundersøgelser, etc. med Rambøll som afsender. Det har givet os en unik erfaring med at håndtere selv de mest komplekse projekter.
Vi er anerkendte for vores platform, der er teknisk overlegen og innovativ og samtidig lever op til kundernes behov for datasikkerhed og GDPR-compliance. Derudover er platformen brugervenlig og hurtig at bruge med designs baseret på Google Material Design.
Vores brugervenlige dashboard-løsning viser livedata på en enkel og overskuelig måde. Alt efter deres rolle i organisationen får beslutningstagere og fagprofessionelle de mest relevante informationer, som giver dem et bedre overblik og noget at bygge deres handling på.
Fra gør-det-selv til skræddersyede løsninger
Vores projekter inkluderer alt fra de mest simple gør-det-selv-undersøgelser til store landsdækkende undersøgelser, der håndterer data fra op mod 500.000 respondenter på én gang.
Vores kunders behov sætter barren for, hvad vi kan opnå sammen. Vores eksperter kan f.eks. håndtere sensoriske data fra byer sammen med folkesundhedsdata og hjælpe kunder med at oprette brugerdefineret live-data på vigtige stakeholders, kombineret med fx økonomiske resultater, kundeafgang, eller risiko- og sikkerhedshændelser. Se mere om nogle af vores løsninger på Rambøll Results
I modsætning til vores konkurrenter kan vi trække på ekspertviden inden for en lang række industrier og sektorer, ligesom vi kan besætte projektteamet med konsulenter, der har stor erfaring med fx digital strategi og -arkitektur, implementering og opfølgningsprocesser eller GDPR-lovgivning.