Hos Rambøll leverer vi omkostningseffektive løsninger, og vores ekspertise inden for telekommunikation dækker en bred vifte af ydelser, uafhængigt af om projektet omhandler en 320 meter høj broadcast-mast, udbygning af netværk, eller softwareværktøj til projektstyring.
Siden virksomheden blev grundlagt i 1945, har rådgivningen inden for infrastruktur til telekommunikation været en del af Rambølls kernekompetencer. Vi tilbyder vores kunder en bred vifte af rådgivningsydelser inden for design, validering og opgradering af telekommunikationssites, teknisk due diligence, inspektion og vedligehold, Smart City-løsninger, EMR-målinger, test af mobildækning, test af Wi-Fi netværk, bygherre-assistance og kontrolmåling af DAS-anlæg, assistance til fejlfinding i kritiske tele-infrastruktur m.m. og etablering af telekommunikationsmaster og -tårne. Vi råder over internt softwareværktøj til projektstyring af telekommunikationsnetværk og udrulning.
Design i verdensklasse
Vores ekspertise inden for design af master og tårne er dokumenteret ved, at mere end 130.000 master og tårne verden over bærer Rambølls designstempel. Med projekter inden for tårne og telekommunikation i fem ud af verdens syv kontinenter, kan Rambøll yde rådgivning globalt, og vi ser os selv som en troværdig partner til vores kunder.
Rambølls designfilosofi er velkendt på det globale telekommunikationsmarked: Vi fokuserer på at reducere de samlede omkostninger for vores kunder, og vi optimerer vores master og tårne ved at minimere vindbelastning, fundament, logistik og installationstid – samtidig med, at vi bevarer den høje kvalitet.
Vi skaber de internationale standarder
Rambøll rangeres af Engineering News-Record (ENR) som den internationalt førende designer af tårne og antenner. Vores globale tilstedeværelse og aktive fokus på international standardisering, forskning og udvikling gør os i stand til at opretholde et team af eksperter, der kan tilbyde vores kunder designløsninger i verdensklasse.
Tværfaglig ekspertise
Som en tværfaglig konsulentvirksomhed tilbyder Rambøll rådgivning inden for alle aspekter af telekommunikationsinfrastruktur. Vores forståelse bygger på 70 års erfaring på området, hvilket giver os mulighed for at fokusere på løsninger, der tager hensyn til både tekniske og kommercielle forhold for vores kunder.